gravid feber

Gravid med feber: Her er de 3 bedste råd

Af Nanna Schultz

gravid feber

Har du feber og er gravid? Eller undrer du dig bare over hvordan det lige er, det med feber under graviditet? Herunder kan du læse de bedste råd, og hvad du skal reagere på hvis du har fået feber. 

 

Er det farligt at have feber som gravid?

I størstedelen af tilfældene er det ganske ufarligt at have feber, når du er gravid. Feberen vil ofte skyldes en virusinfektion, der hverken er farlig for din eller fostret. Der sker særlige tilfælde, og der er herunder en liste af ting du skal reagere på. Vi anbefaler selvfølgelig altid at du tager kontakt til egen læge, hvis du har mistanke om noget. 


Det skal du reagere på under graviditeten: 

I færreste tilfælde kan man være ramt af mere specielle virusinfektioner, og der er nogle forskellige ting at være opmærksom på. 


Parvovirus 

Den første infektion, du skal være opmærksom på, er parvovirus. Parvovirus viser sig hos voksne som let feber og ledsmerter i knæ, hænder og håndled. Du kan kun have parvovirus én gang, så for mange gravide er infektionen ikke en risikofaktor.

Parvovirus kan sagtens se ud som en helt normal forkølelse, men i nogle tilfælde kan den medføre lussingesyge (også kaldet den femte børnesygdom), som kendetegnes ved udslæt på kroppen og/eller på kinderne efterfølgende af sygdomsperioden.

Hvis parvovirus opstår under graviditeten, kan det blandt andet give en let øget risiko for spontan abort og blodmangel hos fostret. Risikoen for spontan abort med en parvovirusinfektion ligger mellem 3% og 15%, og er størst mellem 9. og 16. uge af graviditeten.

Risikoen for at alt dette sker er lille, men overordnet er der størst risiko for problemer omkring parvovirus hvis den opstår før den 20. uge af graviditeten. 


Toxoplasmose  

En anden ting at være opmærksom på er toxoplasmose. Dette er en infektion der opstår på baggrund af smitte med parasitten toxoplasma. Parasitten findes blandt andet i råt kød og katteafføring. 

Her er der igen tale om risiko for at smitte fosteret, som kan medføre voldsomme infektioner og kan føre til misdannelser eller spontan abort. Symptomerne ligner en influenza, men mange oplever ingen symptomer i følge af smitte med parasitten.

Derfor er det vigtigt under graviditeten, at holde sig fra råt kød og være forsigtig omkring katteafføring hvis man har en kat. 

 


 

Skoldkopper 

Skoldkopper er en sygdom som de fleste har haft som børn, men hvis du ikke har, skal du være opmærksom på sygdommen i din graviditet. Symptomerne starter med feber og udvikles til et udslæt der oftest starter på maven eller ryggen og derefter spreder sig til resten af kroppen. Det kan være alvorligt at få skoldkopper under graviditeten, og kan medføre indlæggelse og behandling på hospitalet. 


Røde Hunde (rubella)

Det sidste du skal være opmærksom på er Røde hunde (også kaldet rubella). Størstedelen af danskere er vaccineret som børn, med den såkaldte MFR vaccine, som dækker Mæslinger, Fåresyge og Røde hunde. Er du ikke vaccineret skal du dog være opmærksom, idet infektionen kan give alvorlige skader på fosteret.  


De bedste råd til feber under graviditeten

  • Vær opmærksom. Feberen er i fleste tilfælde ganske ufarligt, men i sidste ende er det en god idé at holde øje med unormale symptomer som udslæt, og særligt i starten (optil 20. uge), så du ikke misser signaler på noget. 

  • Vær obs. på hvilke sygdomme og vacciner du har haft/fået. Har du f.eks. både haft skoldkopper og fået MFR-vaccinen, kan du strege Skoldkopper og Røde hunde af din risiko-liste. 

  • Hold dig fra råt kød, vær forsigtig i omgang med katteafføring og vask altid frugt og grønt ekstra grundigt af, da alle disse kan indeholde parasitten toxoplasma. 

 

Vil du være bedre forberedt på tiden efter fødslen?
Køb en momkind box.
momkind box deluxe

 

 

 

0 kommentarer

Tilføj en kommentar