Graviditet og inkontinens: De 3 bedste råd til dig der er gravid

Graviditet og inkontinens: De 3 bedste råd til dig der er gravid

Af Nanna Schultz

Graviditet og inkontinens: De 3 bedste råd til dig der er gravid

Hvad er inkontinens?

Tilstande, hvor man ikke kan holde på vandet og lækker urin, kaldes under ét for urininkontinens. Der er stress-inkontinens, som er urintab i forbindelse med fysisk aktivitet. Det kan ske når man hoster, nyser, hopper eller løber.

Den anden tilstand kaldes for tranginkontinens. Det er ufrivillig vandladning i forbindelse med pludselig stærk trang. Typisk er problemet, at man ikke kan nå på toilettet, før det er for sent.

Inkontinens er et symptom, og ikke en sygdom. Lidelsen kan have mange årsager, og du skal derfor ikke bare uden videre acceptere at leve med den.

 

Gravid og tisser i bukserne

Graviditet og de hormonelle forandringer der følger med påvirker bækkenbunden og øger risikoen for inkontinens. Generelt øges hyppigheden af urininkontinens efterhånden som graviditeten udvikler sig.

Et norsk studie har vist at:

  • Hver anden højgravide kvinde oplever urininkontinens.
  • De kvinder der er inkontinente under graviditeten, har større risiko for inkontinens efter fødslen.
  • Et år efter fødslen er 4 ud af 10 kvinder inkontinente

 

Hyppigheden af urininkontinens øges med antallet af graviditeter, som den enkelte kvinde har gennemført.

Inkontinens under graviditet skyldes formentlig en kombination af et øget tryk på blæren, samt den påvirkning graviditeten i sig selv medfører på de nedre urinveje.

 

Gravid? Eller kender du en, der er? 
Køb en momkind box.
momkind box deluxe

  

Inkontinens efter fødsel

Efter en fødsel vil du ofte at problemet ophører. Ofte – men ikke altid! Visse forhold kan faktisk øge risikoen for fortsat inkontinens i månederne og årene efter en fødsel. Det gælder for eksempel en vaginal fødsel i forhold til et kejsersnit.

Men selv efter fødsel ved kejsersnit foreligger en øget risiko for urininkontinens i forhold til kvinder, der aldrig har født. 

Andre faktorer under fødslen, der kan have indflydelse på forekomsten af inkontinens efter fødslen, er om der er blevet anvendt sugekop eller tang, klip i mellemkødet, samt barnets fødselsvægt. Den præcise betydning heraf er uafklaret.

Faktum er, at risiko for urininkontinens er hele 2½ gange større hos kvinder, der havde født, i forhold til kvinder der ikke har født (kilde: Kontinensforeningen).

 

Inkontinens – hvad kan du gøre?

Forskning viser, at hvis du træner din bækkenbund, mens du er gravid, kan du halvere din risiko for at få inkontinens lige før og lige efter fødslen.

 

1. Lad være med at udskyde problemet

Der er 117 andre ting, som sikkert synes vigtigere, men træner du din bækkenbund kan du med stor sandsynlighed undgå inkontinens. OG så giver en stærk bækkenbund også en større følsomhed og derved bedre sex og større orgasmer.

Udskyder du problemet, vil det blot vokse sig større, og det bliver sværere at gøre noget ved.

 

2. KNIIIIB-SLAP-AF-KNIIIB-SLAP-AF!

Det er en god ide at begynde på knibeøvelser i din graviditet – særligt hvis du allerede oplever inkontinens.

Men, we know, det er nemmere sagt end gjort. For det kan i graviditeten være svært at ”fange” knibet og derved få effekt af træningen. Området dernede kan, i takt med at maven vokser og trykket på bækkenbunden øges, blive svær at skabe forbindelse til. Derfor handler knibeøvelser i første omgang – både under og efter graviditeten – om at ”få fat” i bækkenbunden og lære at lave et knib. (ref til hvor de kan finde øvelser)

Knibeøvelser er røvsyge, men virkelig effektive. Lad være med at sætte utopiske mål og tusindvis af knib om dagen, men lav nogle rutiner, hvor du kan indsætte knibeøvelserne. Såsom når du putter baby, sidder og ammer, eller leger på gulvet.

 

3. Bliv tjekket - det er en god investering

Et besøg hos en fysioterapeut eller anden terapeut med speciale i bækkenbunden er en god investering. Her kan du nemlig få undersøgt, om du kniber korrekt, om du er overspændt i bækkenbunden, om der er tegn på tidlig prolaps (link) mm.

Du kan finde den nærmeste gynobs fys her.