Krammer og kysser vi vores børn nok for tiden?

Krammer og kysser vi vores børn nok for tiden?

Af momkind admin

Krammer og kysser vi vores børn nok for tiden?

- Skrevet af Gabriela Rehfeld, Jordemoder, par- og psykoterapeut, klinisk sexolog og indehaver af samlivet.dk

Hvordan går det med hudsulten hjemme hos dig i disse Corona-tider? Hvad sker der med os, når vi ikke må røre hinanden? Krammer og kysser vi egentlig vores børn nok for tiden? Kan man kysse nok, når man konstant er efter dem og belærer dem om ikke at røre ved andre? Og hvordan er det med sexlivet i disse dage?

Jeg var 14 år, da jeg første gang gav en veninde et knus. Vi var flyttet til hver sin ende af landet og savnet var så enormt, at knuset blev meget spontant, og vi blev begge lidt overraskede og generte. Man krammede kun nære familiemedlemmer, da jeg var barn. Håndvask og anden vask var hamret ind i rutinerne og jeg har – måske takket være denne hygiejneopmærksomhed - aldrig haft hverken lus, fnat eller børneorm. Lus, fnat og børneorm handler om hygiejne, men efter 13. marts 2020 er kærlighedsudtrykket også forbudt uden for egne smittekæder(sic).

 

Nærhed og oxytocin – hvad skal vi gøre uden dem?

Jeg savner at kramme mine børn (som er voksne og udeboende med andre i smittekæden end mig), jeg savner at kramme mine venner, og jeg savner at give hånd til mine klienter. Jeg savner at kunne gå tæt på mennesker og føle mig forbundet med dem.

Vi VED, at oxytycin – kærlighedshormonet – stimuleres ved berøring. Vi VED, at fysisk understimulering kan have alvorlige udviklingsforstyrrende følger for børn. I disse dage følges enhver berøring med dårlig samvittighed: ”tænk hvis det var lige dér, jeg fik sendt smitten videre til en i risikogrupperne og dermed belaster vores sundhedsvæsen, og derfor forhindrer at der måske er hænder nok til en anden slags syg der har brug for behandling”. Sådan kan den in-koopererede berøringsangst også forfølge os, når vi rører hinanden inden for egen hustand. Selv om kontamineringen er slået fast, når vi har samme adresse, så ligger det alligevel i vores bevidsthed at jo tættere vi er på hinanden og jo mere der røres, jo mere smitte overfører vi potentielt.

 

Hudsult og uvisheden om berøring

Ifølge nogle religioner må mand og kone ikke røre ved hinanden offentligt - nogensinde og på særlige tidspunkter heller ikke når de er alene. De må end ikke række hinanden en genstand, men skal stille den fra sig, så den anden kan tage den op uden at der er risiko for berøring. De har skrappe regler for, hvordan de må omgås fysisk. Til gengæld så ved de, hvornår de må røre ved hinanden igen, og så kan berøringsafholdenhed fungere som et tændingsmønster og en glæde ved tanken om, hvornår man igen kan få stillet sin hudsult.

Vi ved ikke, hvornår vi må røre igen. Vi længes og savner og vi ved ikke om eller hvornår der kommer en forløsning. Vi ved ikke om vi stadig er for tætte. Om det betyder, at der kommer en ny Corona-bølge, så vores fysiske kontakt bliver yderligere begrænset. Vi ved ikke, hvornår vi nogensinde igen kan give os hen i blandingen af kropssafter, hvor ingen fornuftige tanker om håndvask og afspritning får lov til at stoppe os. Vi ved ikke, hvornår vi igen kan kysse vores børns tårer væk, pudse deres næser med fingrene eller lade os kramme af deres bløde runde arme, mens vi mærker deres savl langsomt løbe ned af vores bryst indenfor skjorten – uden tanke på om deres bedsteforældre ser dem igen.  Skam og berøring er to traditionelt tætforbundne fænomener og nu er der lagt en ekstra dimension – SAMFUNDSSIND – oveni vores allerede skamtyngede samvittighed.

 

 

Nærhed er afgørende

Fysisk nærhed binder os også socialt. Dagen efter en intim situation med vores partner, føler vi os nærmere hinanden. Nærhed med vores børn giver os mere tålmodighed med dem. Et kram til min veninde der er ked af det, varmer også mig, efter hun er gået – og omvendt. Social distance er ikke det samme som fysisk distance, men det er blevet sådan.

Jeg har ingen trøstende ord. Kun formodninger. Jeg tror det er godt at savne og længes. Jeg tror det er godt at høre, at det vi ikke er alene med vores tanker. Længsel og savn efter berøring betyder at oxytycinet stadig arbejder i os. Jeg tror, at vi skal prøve at holde fast i længslen og bevidstheden om at NU ikke er normalt.

 

Vil du være bedre forberedt på tiden efter fødslen?
Køb en momkind box.
momkind box deluxe