myter om amning

Lange bryster, nisseøl og amme-the - vi tester 7 myter om amning

Af momkind admin

myter om amning

”Du får lange bryster af at amme”, ”jorbær, chokolade og kål kan give baby mavekneb” og ”mælkebomben og nisseøl sætter produktionen op”… Der findes mange teorier om amning. Her guider ammevejleder og læge Azadeh Houshmand-Øregaard, kvinden bag maelkevejen.nu, dig igennem 7 af de mest velkendte myter om amning.

 

Da jeg i sin tid startede Instagram-profilen Maelkevejen.nu, var det bl.a. for at gøre op med al den misinformation og “ammestuesnak” der findes om amning, og erstatte det med videnskabelig velfunderet, evidensbaseret, faktuel viden. 

Jeg bad for nyligt mine følgere fortælle hvilke myter de var stødt på som de kunne tænkte sig at få af- eller bekræftet. Nedenfor er mine svar på nogle af dem der fyldte mest.

 

1. Amning er ikke sundt eller gavnligt efter det første år


Kender I det med, når modermælk pludselig holder op med at være sundt, og alle de gode og aktive ingredienser i modermælk bare forsvinder? Nå nej… fordi det sker aldrig!

Amning er sundt for BÅDE mor og barn så længe det står på. Der er ikke noget tidspunkt hvor modermælk pludselig holder op med at være sundt eller gavnligt for barnet, og antistofferne (og alt det andet gode) forsvinder ikke bare lige pludselig fra mælken fordi barnet er fyldt et år.

Amning beskytter mor mod brystkræft, æggestokkekræft, og type 2 sukkersyge. Beskyttelsen mod brystkræft er større, jo længere tid man ammer.

Modermælkens sammensætning ændrer sig løbende for at imødekomme barnets behov - det gælder også efter det første år. Hvis barnet f.eks er syg, vil mor danne antistoffer mod sygdommen (som hun enten har været eksponeret fordi hun er i samme miljø som som barnet eller som hun eksponeres for via sit barn), og disse antistoffer overføres til barnet når hun ammer. Ammede børn bliver mindre syge, og når de bliver syge varer sygdommen i kortere tid. I øvrigt stiger indholdet af antistoffer også i mælken, så det bliver mere koncenteret, efterhånden som amningen nedtrappes – sådan er naturen bare så fantastisk indrettet.
 

Kan jeg amme to børn samtidig?

Du kan sagtens fortsætte med at amme, hvis du bliver gravid igen. Du kan amme to børn på forskellige aldre samtidig, hvis du vil - bare du ammer den mindste først, så han eller hun får det, de har brug for.

For de større børn er amning ofte mere end mad - det er tryghed, omsorg, varme, kærlighed, trøst, osv. Det er det også for de små, men her opfylder det også et primært behov for næring.

Du skal stoppe med at amme, når det er det rigtige tidspunkt for dig og dit barn, og ikke fordi det ikke længere er sundt. Husk at WHO anbefaler fuld amning i 6 måneder og delvis amning i mindst 2 år. Det gælder for hele verden og ikke kun tredjeverdenslande.

 

2. Amning giver lange, slappe bryster (“hængebryster”)

Hvis du ammer og er bekymret for dine brysters form og udseende, kan du være ganske rolig. Forskning viser nemlig, at det ikke er amning, men graviditet, der giver slappe og hængende bryster….så det er altså allerede for sent. Oh well.

Brysterne er ophængt på brystkassen ved hjælp af bindevævsstrøg, og både huden og disse bindevævsstrøg bliver strukket under graviditeten, når brysterne får mere fylde. Jo mere de bliver strukket, jo mere tendens vil brysterne have til at blive slappe og hænge efter graviditeten - uanset om du ammer eller ej.

Jo flere gange du har været gravid og jo ældre du er når du bliver gravid, jo større er sandsynligheden for at få hængebryster efter graviditeten.

Ryger du, har du haft et større vægttab, er du overvægtig og/eller har du store bryster, vil dine bryster også have større tendens til at drage sydpå - uanset om du har været gravid eller ej.

Læg mærke til at amning ikke er med på nogen af ovennævnte lister. Vægtøgning i graviditeten eller mangel på træning af overkroppen er i øvrigt heller ikke forbundet med risiko for at få slappe og hængende bryster.

LÆS OGSÅ: De 3 bedste råd mod strækmærker

 

3. Små bryster producerer mindre mælk end store bryster.

Bryster indeholder fedtvæv, kirtelvæv, bindevæv, lymfevæv, blodkar og nerver. Brysternes størrelse afgøres primært af mængden af fedtvæv – og fedtvæv har intet med mælkeproduktion at gøre.

Modermælk produceres af kirtelvæv og mængden af kirtelvæv har til gengæld ikke noget med brysternes størrelse at gøre.  Så både store og små bryster (som har forskellige mængder fedtvæv), kan have samme mængde kirtelvæv og producere samme mængde mælk.
 

Hold øje med dine bryster under graviditeten

Brysternes kirtelvæv vokser og udvikler sig i øvrigt under graviditeten, så der er ca. dobbelt så meget kirtelvæv når amningen starter end der er før graviditeten. Brystændringer under graviditeten er vigtige at holde øje med, da de siger noget om brysternes potentiale for at producere mælk efter fødslen. Meget små bryster der slet ikke udvikler sig i graviditeten kan nemlig være tegn på underudviklet brystvæv (hypoplasi) og kan være en advarsel om potentielle problemer med mælkeproduktion. Kvinder med bryst hypoplasi mangler kirtelvæv og kan derfor ikke producere mælk.

Og hvad så med store bryster? Kan det være et problem? Meget store bryster kan faktisk godt gøre det svært for barnet at få fat og for mor og barn at finde en god ammestilling, men med god vejledning, øvelse og lidt tid, plejer det at blive nemmere.

Normalt kun at amme fra det ene bryst

Det er i øvrigt helt normalt at en kvindes bryster har forskellig størrelse. Det er også helt normalt at det ene bryst producerer mere mælk end det andet, og det er ikke helt usædvanligt at en kvinde formår at have et helt ammeforløb kun ved at amme fra det ene bryst. 

 

4. Bestemte madvarer i mors kost kan medføre mavegener hos barnet.

Hvis jeg spiser jordbær, chokolade, kål, broccoli, eller tørret frugt får mit barn så ondt i maven?

Der er ikke noget videnskabeligt belæg for, at der er sandhed i denne myte. Mavegener og mavekneb er meget almindelige hos spædbørn, og i langt de fleste tilfælde har det ikke noget med bestemte madvarer i mors kost at gøre. Selv hvis et barn reagerer på noget i mors kost, er det forskelligt fra barn til barn hvad de reagerer på, og det nytter derfor ikke at fraråde bestemte madvarer til alle mødre. Madvarer med højt fiberindhold der forårsager produktion af luft via tarmbakterierne hos mor (f.eks kål) har ikke samme effekt på barnet, da hverken fibrene eller tarmbakterierne passerer ind i modermælken.

Det anslås at kun ca. 5% af børn reagerer på noget deres mor har spist, og i langt de fleste tilfælde skyldes det en reaktion på proteiner i komælk. Andre madvarer udover komælk der hyppigst kan fremkalde en reaktion hos barnet er bælgfrugter, nødder, æg, oksekød, majs, hvede og visse frugter og grøntsager som f.eks tomater eller peberfrugt.

Reaktioner på bestemte madvarer i mors kost vil udover mavegener og ubehag vise sig med bl.a. søvnbesvær, langvarig gråd/“kolik”, mavekneb og -smerter, diaré (evt. med blod), opkastning, hård afføring, tilstoppet næse, rallende eller besværet vejrtrækning, og/eller hududslæt.

Hvis man mistænker, at ens barn reagerer på noget man har spist, kan man forsøge at udelukke det fra kosten og se om det hjælper. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det for nogle madvarer kan tage lidt tid (op til flere uger) før barnets symptomer forsvinder.
Mange reaktioner på madvarer er desuden midlertidige, og barnet vokser fra dem i løbet af de første 6-12 måneder.

Der er således ikke bestemte madvarer der giver problemer hos alle børn. Der kan være reaktioner på bestemte madvarer hos nogle børn, men det er ikke de mest almindeligt nævnte madvarer som f.eks kål, tørret frugt, jordbær eller chokolade der typisk giver problemer. Langt de fleste mødre kan derfor fortsætte med at spise som de plejer, mens de ammer, så længe de spiser en varieret kost med en “alt med måde” tilgang.

 

LÆS OGSÅ: Sådan skal du spise, når du er gravid 

 

5. Amning gør ondt i starten, fordi brysterne skal hærdes.

Amning må som hovedregel ikke gøre ondt.

Når det er sagt, er der alligevel et lille gran sandhed i denne myte, fordi brystvorterne kan være ømme i forbindelse med opstart af amning, i den første tid efter fødslen. Faktisk er der studier der viser, at helt op mod 90% af kvinder vil opleve ømhed, når de begynder at amme.

Brystvorternes følsomhed er desuden også større lige efter fødslen, hvilket ikke just hjælper på det.

Det er især i starten af en amning, lige når baby får fat, at det kan gøre ondt, men smerterne bør aftage under resten af amningen. Med andre ord: de første ca. 30 sekunder af en amning må gerne gøre lidt ondt i starten af et ammeforløb. Herefter skal smerterne aftage.

Hvis smerterne ikke aftager, hvis der er smerter under hele amningen eller imellem amninger, eller hvis der opstår sår, så er det et tegn på at der er noget andet galt. Oftest er det noget med sutteteknikken.


Hold øje med formen på dine brystvorter

Brystvortens form efter amning kan give et fingerpeg om årsagen til evt. smerter. Brystvorten skal ligne sig selv, når barnet slipper. Den skal have samme form som den plejer, bare længere, fordi den er blevet strukket i barnets mund (hvilket den sagtens kan klare uden smerter fordi den er elastisk). Hvis den er misformet, f.eks hvis den ligner en læbestift, eller hvis der er rifter, blærer, en hvid streg, eller hvis hele brystvorten er hvid eller rød, kan det være tegn på enten dårlig sutteteknik, eller andre årsager til smerter.

 

6. Mælken kan være for tynd eller mangle næring

Kalorieindholdet i modermælk er relativt stabilt og ligger på omkring 75kcal per 100 ml.  Modermælks næringsmæssige indhold (fedt, protein, kulhydrat) er også relativt stabil, og det er kun hvis mor er svært underernæret, at både mængden og kvaliteten af mælken bliver påvirket.

I forhold til til vitaminer og mineraler, vil en almindelig vestlig kost normalt være tilstrækkelig til at dække mor og barns behov, men det kan være en god idé at fortsætte med graviditetsvitaminer, mens du ammer. Hvis du er veganer kan det være en god idé at supplere med vitamin B12, og flere studier viser at det også kan være en god idé at tage vitamin D mens du ammer.  
 

Du kan ikke påvirke din mælks næringsindhold

Fedtindholdet i modermælk er det der kan ændre sig mest og varierer afhængig af tidspunkt på dagen, undervejs i en amning, samt afhængig af mors kost. Du kan ændre på typen af fedt i din mælk ved at ændre den type fedt du spiser i kosten, men ellers kan du ikke påvirke modermælkens næringsmæssige indhold.

Fedtindholdet i modermælken afhænger af, hvor fyldte brysterne er, og hvor længe der går imellem amninger. Fedtpartiklerne sidder nemlig fast på siden af mælkegangene, og bliver skubbet ud efterhånden som mælken strømmer ud af brystet med hver nedløbsrefleks.

Når brysterne er meget fyldte, som når der går lang tid mellem amninger, er mælken fortyndet og fedtinholdet i mælken er lavere. Efterhånden som brysterne bliver tømt, bliver fedtpartiklerne løsnet fra siderne af mælkegangene, og den procentmæssige mængde af fedt i modermælken stiger. Så den mælk barnet får til sidst under en amning indeholder typisk mere fedt end den mælk barnet får i starten af en amning. 

Man kan i øvrigt ikke sige noget om hvorvidt et barn har “tømt brystet” (selv om et bryst aldrig kan tømmes helt), ud fra hvor længe en amning tager - nogle børn tømmer et bryst på 5 minutter mens andre gør det på 40 minutter, og begge dele er normalt.
 

Formælk og eftermælk – kan man skelne?

Ovenstående forhold har givet anledning til en del misfortståelser om den tynde formælk og den tykke, fede eftermælk, som om der var to slags mælk med et klart skel imellem. Sådan er det ikke – det er en gradvis overgang, hvor mælken bliver federe undervejs i en amning.  Mødre har bekymret sig om deres børn nu får nok af den fede mælk, men medmindre barnet viser deciderede tegn på for meget tynd mælk (mavesmerter og grøn, skummende afføring), er det slet ikke noget man behøver at spekulere på, så længe man friammer og barnet trives.


LÆS OGSÅ: De 5 hyppigste årsager til at amningen går galt

 

7. Urter, te, ”mælkebomben” og nisseøl kan øge mælkeproduktionen.

I tråd med ovenstående myte, er der desværre ikke rigtig noget mor kan spise som kan ændre hendes mælkemængde eller kvalitet.

I virkeligheden er det også yderst sjældent at mor ikke har nok mælk til sit barn; vores overlevelse som art har i tusindvis af år været afhængig af at vi kunne producere nok mælk. Faktisk producerer de fleste mødre cirka en tredjedel mere mælk end deres barn har brug for. 

Amme-teer og ”Mælkebomben”

Bukkehorn, fennikel, marietidsel og andre urter er blevet brugt for at øge mælkeproduktionen hos ammende kvinder. Mange af disse kombineres i diverse amme-teer. “Mælkebomben”, en slags muesli lavet af en blanding af forskellige frø og nødder, er også blevet hyldet for sin evne til at øge mælkeproduktionen. Men virker alle disse ting overhovedet?

Det korte svar er: formentlig ikke. Der findes få studier der undersøger urters effekt på mælkeproduktion, og de studier der findes er små, af ringe kvalitet, og med modstridende resultater. Man kan derfor ikke sige noget om hvorvidt forskellige urter rent faktisk virker efter hensigten og øger mælkeproduktionen.

”Mælkebomben” er egentlig bare en blanding af forskellige protein- og fedtholdige madvarer. Og som nævnt ovenfor er der intet der tyder på, at mælkeproduktionen påvirkes af mængden af fedt eller protein i en kvindes kost.


Placebo-effekten

En oplevet effekt af urter eller ”mælkebomben” på mælkeproduktion tilskrives ofte “placebo-effekten”. Placebo-effekten er en effekt der opstår ved behandling med noget som er uden beviselig medicinsk virkning. For man må ikke glemme, at amning sidder utrolig meget “mellem ørerne”. En kvinde der tvivler på om hun har mælk nok til sit barn har brug for støtte, omsorg og opbakning. Mange mødre bruger amme-te, tager urter og laver mælkebomber - og nogle gange kan det medvirke til at øge troen på at de har mælk nok, hvilket I nogle tilfælde  kan være nok.

Der findes i øvrigt hellere ikke gode studier der undersøger sikkerheden og bivirkningerne ved brugen af de forskellige urter i amme-te og i tilskudsblandinger. Der er potentiel risiko for bl.a. forurening, allergiske reaktioner, og interaktion med andet medicin. Nogle urter (f.eks kulsukker) er direkte giftige.


Nisseøl virker måske

Én ting der muligvis er videnskabeligt belæg for er øl (gerne den alkohofrie af slagsen eller nisseøl, da alkohol kan nedsætte mælkeproduktionen). Her er der fakisk (sparsom) videnskabelig evidens; enkelte studier viser nemlig, at en sukkerkomponent i øl kan øge mælkeproduktionen fordi det påvirker det mælkeproducerende hormon prolactin. Der er slet ikke nok videnskab bag til at drage nogen endelig konklusion, men der kan altså muligvis være noget om snakken.

Som med så mange andre ting, findes der desværre hellere ikke her nogen mirakelkur. Hyppigere amning eller udmalkning hvor man sørger for at brystet bliver helt tømt er og bliver den sikreste og mest effektive måde at øge sin mælkeproduktion på.

Jeg håber, at ovenstående myter og tilhørende svar har gjort dig lidt klogere på amning, og gør at du føler dig bedre rustet til at sortere i junglen af viden der findes om amning rundt omkring!

 

Skrevet af Azadeh Houshmand-Øregaard, mor til tre, Læge, PhD. og på vej til at blive certificeret ammevejleder (IBCLC). Kvinden bag maelkevejen.nu

 

LÆS OGSÅ: Mødres fortællinger om deres ammeforløb

LÆS OGSÅ: Dit underliv efter fødslen: 5 gode råd fra fysioterapeuten

LÆS OGSÅ: Baby søvn: Sådan sover din baby

 

Vil du være bedre forberedt på tiden efter fødslen?
Køb en momkind box.
momkind box deluxe

0 kommentarer

Tilføj en kommentar