Underlivsprolaps efter fødsel: Hvad kan du gøre?

Underlivsprolaps efter fødsel: Hvad kan du gøre?

Af momkind admin

Underlivsprolaps efter fødsel: Hvad kan du gøre?

- Skrevet af Jannie Dobel, Urogynobs fysioterapeut, Gladsaxe Kommune Træningscenter


Mange kvinder snakker ikke om underlivet. Så når det mærkes anderledes ”down there” fx efter en fødsel, kan det være en voldsom oplevelse for nogle kvinder. Tilstanden er ikke en livstruende eller farlig men kan være yderst ubehagelig. Det vigtigste er, hvad du gør selv for at forebygge en forværring af tilstanden. Det vil du kunne læse om længere nede i artiklen.


Nedsunket underliv er helt almindeligt

Det er helt almindeligt at have en mindre eller større underlivsprolaps efter en fødsel. Nedsynkninger er lige så almindeligt, som at slå en prut, mens du griner. Cirka 50% af kvinder som har født, har en lille eller større nedsynkning. Mange opdager det aldrig.

Som kvinde er det vigtigt, at du ved noget om nedsynkninger, da det kan have eller få en stor indflydelse på din psyke, fysiske formåen og sexliv.

Vi er skabt til at føde, derfor har naturen designet vævet så det kan give sig. En fødsel giver et stort stræk på skedens forvæg, bagvæg, urinrør, endetarmsåbning, ledbånd og bækkenbund. Det er normalt. Trækket på vævet kan variere afhængig af fx barnets størrelse, mors genetik, presseperioden, og komplikationer ved fødslen.

Det er ikke kun kvinder, som har født, der kan få nedsynkninger. Kvinder som træner tung styrketræning uden fokus på aktivering af kroppens kerne (bækkenbund, dyb mave- og rygmuskulatur, samt diafragma), rygere (pga hoste/KOL) og markant overvægtige kan også risikere at få en nedsynkning. Har du hyppige forstoppelser eller presser for meget ved toiletbesøg, kan dette også være en årsag til nedsynkning.

 

 

Nedsynkninger kan påvirke psyken

Selvopfattelsen af kroppen kan ændres, når vi har en nedsynkning. Kvindeligheden bliver sat på prøve. Nogle føler, at de er meget anderledes forneden. Fx at de er blevet “ulækre og usexede”. Andre kvinder undgår samleje eller oralsex, fordi de føler sig anderledes og/eller er bange for at gå i stykker eller opleve det som smertefuldt. Flere kvinder stopper med motion, da de føler, at der er noget der ”falder ud” af skeden, når de er aktive. 

Men der findes også kvinder, som gør som de plejer, selvom de har symptomer på nedsynkning. Så nedsynkninger kan påvirke kvinder på mange måder. 



Forskellige typer nedsynkninger

Der findes flere typer nedsynkninger, som også kaldes prolaps eller cele. Nedsynkninger inddeles i 4 grader, hvor grad 1 er den mildeste og ofte uden symptomer og grad 4 er den alvorligste grad. Der findes flere forskellige typer af nedsynkninger. 


Nedsynkning af skedens forvæg (cystocele)

Forvæggen er et seneblad (som den seje hvide hinde omkring en mørbrad), som findes mellem din blære og skede. Den kan ikke ses, da det yderste lag er slimhinden. Når dette seneblad bliver svækket, bevæger blæren sig nedad ind mod skeden.

Nedsynkning af skedens bagvæg (rectocele)

Her er det senebladet mellem skedens bagvæg ind til tarmen, som er blevet svækket. 


Nedsynkning af livmoderen (uterocele)

Livmoderen presser nedad i retning mod skedens indgang.


Nedsynkning af tyndtarmen (enterocele)

Noget af tyndtarmen falder ned mellem skede- og tarmvæggen.


Rektalprolaps

Nederste del af endetarmen trykkes ud gennem endetarmsåbningen.

 

Hvad er symptomerne på nedsynkninger?

Efter endt toiletbesøg kan der være en fornemmelse af, at tarmen eller blæren ikke er blevet tømt helt. En uendelig eftertørring, hvor det føles som om, du ikke bliver helt ren. Inkontinens, tyngdefornemmelse, fornemmelse af at noget “falder” ud, udfyldning i skeden, ryg,- og underlivssmerter kan alle være symptomer på nedsynkning. 


 

Tips til at undgå forværring af nedsynkninger

Har du lige født og oplever tyngdefornemmelse, så vær tålmodig. Mens du ammer er kroppens væv stadig mere eftergivende end normalt. Du skal selvfølgelig fortsætte med at amme, hvis du har lyst til det.  Dine symptomer vil formentlig mindskes indenfor 6-12 måneder. 

 

10 tips til at afhjælpe symptomer på nedsynkning:

 

1. Styrker du din bækkenbund?

Bækkenbunden kan være det svageste led i kæden. Det er netop din bækkenbund, som holder dine organer på plads. Dine symptomer kan mindskes ved at have en velfungerende bækkenbund, men vævsskaden er der stadig. 

 

2. Undgår du forstoppelse?

Har du tendens til forstoppelse, skal du tjekke din væskevaner. Drik 1½-2 liter i døgnet inkl. al væske. Brug evt. et afføringsmiddel sammen med HUSK. Spørg din læge til råds.

 

3. Tisser du færdig?

Bliver din blære ikke tømt – benyt dobbelt vandladning. Tis færdig – rejs dig og gå lidt rundt i få min. Tis igen. Gentag, hvis det er nødvendigt.

 

4. ”Hømmer” du færdig?

Hvis din tarm ikke bliver tømt helt, så fold to stykker toiletpapir og tryk op på dit mellemkød, mens du har afføring. Nogle gange får du tømt helt ud på denne måde.

 

5. Sidder du rigtigt på toilettet?

For nemmere at komme af med din afføring, skal du placere dig korrekt på toilettet. Hvis dine ben ikke kan nå gulvet, skal du bruge en skammel. Du skal undgå at presse ved toiletbesøg. Se korrekt siddestilling her.

 

6. Hvad løfter du på?

Undgå meget tunge løft. Mærk efter hvad dit underliv kan tolerere. 

 

7. Ryger du?

Få hjælp til rygestop. Ryger du, har du stor risiko for at få KOL. KOL giver en voldsom hoste, som påvirker vævet i dit underliv så du risikerer at få nedsynkninger og blive inkontinent.

 

8. Tænker du over din vægt?

Vejer du for meget, er det ikke kun dine led som bliver påvirket. Det påvirker også din nedsynkning.

 

9. Hvordan træner du?

Husk at motion er godt for helbredet. Dyrk en motion, som ikke provokerer din tyngdefornemmelse. Hvis du har tyngdefornemmelse, inkontinens, ryg- eller bækkensmerter, så start med træning som pilates, svømning eller yoga. Sørg for at din krop langsomt bliver trænet op, så du kan begynde at træne med højere belastning. Lyt efter tyngdefornemmelse. Den fortæller dig, om det er tid til at stoppe.

 

10. Spiser du fibre?

Spis fiberrigt. En samlet blød afføring nedsætter risikoen for nedsynkninger.

 


Får du tyngdefornemmelse? Her er, hvad du skal gøre

Får du tyngdefornemmelse kan du med stor fordel lægge dig i bedestillingen: rumpen højt placeret 90 grader i knæ og ca. 70 grader over hofteleddene, så er der plads til en afslappet mave og dybe vejrtrækninger. Eller du kan lægge dig på ryggen med bækkenet hævet 10 minutter - eller så længe du har tid.

Nogle kvinder har store gener fra en nedsynkning, og derfor kan en operation være løsningen. Skal du have flere børn, er det ikke sikkert at du vil blive tilbudt en operation, før du har fået de børn du ønsker.

For at undgå tilbagefald, hvilket på sigt sker ret hyppigt efter en operation, er det vigtigt at forebygge (de 10 bud).

 

Vil du være bedre forberedt på tiden efter fødslen?
Køb en momkind box.
momkind box deluxe