mom-community

Psykologen: "Drop glansbilledet! Vi har brug for ærlige fællesskaber"

Af momkind admin

mom-community

- Skrevet af Anne Reinholdt Rom, Psykolog og en af de to kvinder bag kurserne forældrestart.dk

Forældreskabet er noget af det største, man kan opleve, men billedet af, hvad det vil sige at blive mor, kan være meget ensidigt. Alt for mange mødre føler sig derfor alene med ængsteligheden, usikkerheden og tvivlen, der naturligt følger med at blive mor.

Tavse barnevogne på gaden med latté-sippende forældre og lykkelige babybilleder, der overstrømmer de sociale medier, stemmer ikke helt overens med virkeligheden derhjemme.

 

Det utopiske mor-ideal

I vores kultur er ideen om ”en god mor” en meget ensidig fortælling, og den rammer en nybagt mor som et massivt forventningspres, fra den dag hun føder.

Forventningen handler om at være konstant glad og lykkelig for sin nye situation, at kunne have et social liv – både inden for og uden for sociale medier –, holde orden i hjemmet, være kærlig, omsorgsfuld og helst aldrig vred, være en sexkilling om aftenen og derudover være fuldstændig opdateret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring babypleje – og ikke mindst praktisere disse til punkt og prikke.

Altså et menneske med overskud. En åbenlys fejlslutning, hvis man kigger på, hvad en nybagt mor har været igennem af graviditet, fødsel, ammeopstart, kropslig og identitetsmæssigt omvæltning, oveni at skulle passe en baby.

Instagram forældre

Efterfødselstiden (postpartum) er derfor per definition en periode med mangel på overskud, hvor det er helt normalt at være lige så forvirret og usikker som glad og lykkelig.

 

Vi taler ikke om de svære følelser

Følelser er ikke konstante størrelser. De er dynamiske. Med en stor livsomvæltning vil der opstå tvivl, angst og usikkerhed sideløbende med glæden, da vi er uden for vores komfortzone og afprøver noget helt nyt. Det er ganske normalt.

K
ombineret med hormoner, hvis formål er at gøre mødre modtagelige for babys signaler, vil sådan en livsomvæltning være ekstra følelsesladet.

Meld dig ind i momkinds ærlige og kærlige 
mor-community på Facebook 
her.

Kulturelle normer og diskurser, som ”en god mor”, har en utrolig magt over, hvordan vi tror, vi burde være. Derfor er det svært for nybagte mødre at tale med andre om følelserne, der ikke indgår i normen. De risikerer nemlig at falde udenfor normen ”den gode mor”. Og hvad er man så? ”En dårlig mor?”


Lortemor

Så når vi mærker tvivlen om egen formåen, identitet og usikkerheden over, hvordan vi overhovedet er ”en god mor”, bliver vi ofte tavse. Men med tavshed kommer skam og ensomhed. Vi bliver altså nødt til at inkorporere alle nuancer af følelseslivet i ”den gode mor”, ellers forbliver nybagte mødre ensomme og skamfulde i de svære, men helt naturlige, følelser.

 

Det betyder noget, hvad vi smider på Instagram og Facebook

Vi befinder os i en radikal modernitet, hvor fællesskaberne er gået fra de gamle, tætte landsbysamfund, hvor ordsproget “it takes a villages to raise a child” kommer fra, til nye, hurtigt udviklende og mere distancerende fællesskaber, hvor kontakten primært går via onlinemedier.

mor på instagram

De gamle landsbyfællesskaber var top-tunede til at forberede kommende mødre på forældreskabets livsomvæltning, da de andre grædende mødre, deres kamp med ammeopstart, duppede deres blødende bryster, og hjalp hinanden med børnepasning, de huslige pligter og deslige efter fødslen.

Fællesskaber i dag er i stedet blevet redigérbare og der er en forventning om, at forældrene klarer ærterne selv, og helst inden for husets fire vægge. Vi bestemmer selv, hvad vi vil vise frem – og som det sociale væsen mennesket er, viser vi de ting, der går godt.

Men det bliver en selvforstærkende effekt. Vi vil gerne passe ind i flokken, og få bekræftelse på at vi er ok, så når mødre ser glade babybilleder på Instagram eller Facebook, er det dét, de selv poster. Overskudsbilleder lægges op i flæng. Dermed skabes lynhurtigt de ensidige billeder af moderskabet. Det er nemlig dét, vi rent faktisk ser, og er vidne til, og ikke det vi hører, der har den største indvirkning på, hvad vi lagrer som “sandheder” på den indre skærm.

 

Vi bliver ensomme og stressede forældre

De kommende mødre har måske familie og gode venner, der fortæller ærlige historier, når de er på barselsbesøg og kaffen er stillet frem, men de er ikke vidner til disse historier længere. Da de gamle fællesskaber opløstes, tog sundhedsvæsenet nemlig over.



Meld dig ind i momkinds ærlige og kærlige
mor-community på Facebook
her.


Men med årelange nedskæringer er forberedelsen indskrænket til et slattent powerpoint og minimal tid på hospitalet efter fødsel, så nybagte forældre nu står fuldstændig uforberedte på det, der møder dem. Og værre endnu: De står uden et fællesskab, der kan hjælpe dem i efterfødselstiden, både, når der ikke er hænder nok, og når de mentale udfordringer rammer. Forældreevnen falder, når familien på denne måde lukker sig om sig selv, da konsekvensen bliver ensomme og stressede forældre.

 

De ærlige fællesskaber opløser skam og ensomheden

Den bedste medicin mod skam er åbenhed og fællesskab. Det er svært at gøre alene, så der er brug for ærlige fællesskaber. Der er brug for plads til fortællingen om usikkerheden, tvivlen, identitetskrisen og de mange bekymringer.

community

Min pointe er bestemt ikke at slette den gode historie om lykke og meningsfuldhed, for den har lige så meget ret og sin egen ærlighed i de glitterfyldte stunder, hvor alt går op i en højere enhed. Men billedet skal blive mere nuanceret.

Mit håb er, at forældre bliver bedre til at rumme hinanden og gå hinanden i møde. Også uden for de sociale medier. At vi kan spørge venner og familie om hjælp – og få hjælp, før vi beder om det, i de første måneder af det nye forældreliv. At det bliver en kendsgerning, at nybagte mødre også bliver usikre og tvivlende og har brug for flere hænder end blot dem, der bor sammen med barnet, for ”It takes a society AND good friends, to raise a child”.

 

Vil du være bedre forberedt på tiden efter fødslen?
Køb en momkind box.
momkind box deluxe